Deltager i projektet for kræftramte fortæller om kræft i æggestokkene og bughulen.

Behandling med Bowtech, healing og TFT i samarbejde med Andrea Moreno

Nov. 2010 fandt jeg en knude i venstre bryst og d. 7. dec. blev jeg opereret – fik fjernet knude og lymfekirtler. Det hele gik meget hurtigt, og bagefter kunne jeg godt ha´ tænkt mig lidt mere tid til at rumme det hele, og til at føle at jeg var med i processen. Jeg takkede nej til kemo og strålebehandling efter brystoperationen.

Mellem jul og nytår fik jeg mærkelige symptomer: jeg var meget træt og havde oppustet mave. I febr. viste det sig efter flere undersøgelser at være kræft i æggestokkene og som senere skulle vise sig at være med spredning i bughulen. Symptomerne skyldtes væske i bughule og lunger. Starter på kemo, som jeg skal have 3 af inden operation. Dernæst operation, hvor hensigten var at fjerne livmoder og svulst, men vågner op til beskeden om at de kun har fjernet fedtforklædet.

Efter operationen fik jeg 1 kemo mere, men ville ikke have de sidste 2, da jeg følte, at jeg havde fået, det jeg havde brug for, og at mere var mere nedbrydende end opbyggende. Efter sommer begynder jeg at arbejde igen- på nedsat tid selvfølgelig. Jeg er friskolelærer og næres af at komme på skolen og møde glade børn og voksne.

I december 2011 er jeg til kontrol, hvor det viser sig at Ca 125 tallet er steget. Jeg går lidt i panik, og dagen efter dumper Tidselbladet, som sendt fra himlen ind af døren med tilbuddet om at deltage i et forløb med Andrea og Zrinka, som jeg straks kontakter. D. 22.dec. får jeg det dårligt og tingene forværres nærmest fra time til time. Symptomerne er de samme som sidst: væske ophober sig og jeg får det generelt bare dårligt. Jeg kontakter Ålborg sygehus, som ikke kan hjælpe mig før efter nytår, så i den mellemliggende tid er jeg for første gang i mit liv på morfin. Det var 2 meget lange uger, og jeg var faktisk mere bange denne gang end de foregående gange, hvor kræften har været i udbrud, og jeg følte mig magtesløs. Både den gang og nu var jeg fortørnet over, den måde jeg blev mødt og hørt af det konventionelle system. Selv om folk selvfølgelig er meget venlige – især plejepersonalet – synes jeg, at det er en meget kold måde tingene takles på i sundhedsvæsnet!

Jeg bliver straks sat i kemobehandling, og det er efter første behandling, at jeg starter hos Andrea, hvor jeg får 2 TFT- behandlinger og derefter er jeg hos Zrinka 3 gange fordelt over 3 uger. Lige som sidst var min tilstand lidt en hindring i at komme af sted, da der var langt – 3 timers kørsel hver vej. Men igen var jeg meget opsat på det, da jeg er af den overbevisning, at skal jeg blive rask, kræves det, at jeg ud over at bruge det konventionelle også må praktisere og bruge alternative metoder. Ting hænger sammen og skal man blive rask, må man se på helheden og arbejde i andre felter ud over symptomet! Selv om man ved disse ting, er det meget svært at overkomme alene. Derfor var forløbet en stor hjælp for mig.

Endvidere havde jeg brug for nogen og noget, der holdt mig fast i at hjælpe mig til at tro på, at jeg kan blive rask samt give mig nogle redskaber til, hvad jeg kan gøre. Jeg havde også brug for at møde kærlig omsorg og interesse for min situation, og det var både Andrea og Zrinka utrolig gode til.

Selve behandlingsforløbet satte skub i en proces, som kom til at handle om hændelser og følelser i mit liv. Efter de to første behandlinger hos Andrea, som jeg fik inden for et døgn, havde jeg urolige nætter og dage, hvor mine tanker kørte for fuld tryk. Normalt ville det genere mig, men jeg følte der var en god mening med det og var i stand til bare at lade det ske. Det åbnede døren til andre ting i mit liv, jeg havde lukket døren for! Det var rigtig rart at få nogle teknikker med mig hjem, som jeg kunne bruge.

Da jeg så var hos Zrinka, føltes det som en opfølgning af det, der var sat i gang, men på et andet plan, da Bowtechen ved tryk på punkter på kroppen nærmest skubber til de ting, som ligger i det ubevidste og samtidig healer. Det var i hvert fald følelsen jeg fik.

Her fik jeg også teknikker jeg kunne tage med hjem, og som gjorde mig i stand til selv at arbejde videre med tingene.

Jeg havde også gener i min venstre lunge, som havde været klappet lidt sammen og havde væske i, og dem arbejdede Zrinka målrettet med, og jeg synes at kunne mærke bedring da jeg kom hjem.

Det var også tydeligt for mig at jeg under disse tre uger, havde højere aktivitet i det følelsesmæssige. Der var stor fremgang i det efter 2. behandling (hos Zrinka), så det må siges, at jeg efter alle 5 behandlinger havde det mærkbart bedre end da jeg startede.

Undervejs har jeg fået det meget bedre, holdt hurtigt op med morfinen, og min tilstand er nu næsten i top og jeg er igen begyndt at arbejde lidt. Jeg var i Ålborg i torsdags og tallene viste stor fremgang, så nu er jeg fredet et stykke tid og håber selvfølgelig på at blive rask!

Efterfølgende har jeg tænkt at jeg - i den helbredelsesproces jeg ser mig selv i – hos Andrea og Zrinka fik hjælp til at se min sygdom og helbredelse i nyt perspektiv, som har været gavnlig for mig, da helbredelse handler om energier og har en sammenhæng med mange ting og i høj grad med følelser.

Jeg kan kun anbefale, at I arbejder videre med projekter som denne, og så håbe på at det bliver formidlet ud til folk, der midt i den choktilstand de er kommet i, kan finde og gribe i noget, som kan hjælpe dem ud af fortvivlelsen og ind i håbet om, at der er lys forude!

Lena N.