opvågning
"Space Holder"
OPVÅGNING / TRANSCENDENS
"Vågn op i din drøm — og bliv mere af den du virkelig er."
— Zrinka
Opvågning
Vejen ud af matrixen
Noget begynder at skifte i din måde at se på.
Det du troede var virkeligheden — de regler du har levet efter, de grænser du har accepteret, den verden du er vokset op i — begynder at vise sig som noget fundamentalt anderledes end hvad du er lært op til at tro.
Virkeligheden er pludselig ikke, hvad den ser ud til at være. Den er kodet. Den er holografisk. Og du begynder at se koden.
På dette niveau vågner du op — fuldt ind i denne virkelighed, på en helt ny måde. Du opdager at du ikke bare er et produkt af din verden. Du er en aktiv medskaber af den. En iagttager i kvantefeltet — og iagttageren former det, der iagttages.
Og når du begynder at se igennem koden, begynder noget andet at ske. Kroppen heler på måder der ikke følger de normale regler. Manifestation bliver ikke bare et begreb — det bliver en levet erfaring. Det der var umuligt inden for den gamle virkelighed, er ikke længere umuligt.
Dette er en naturlig konsekvens af at genforbinde dig til din guddommelig blueprint.
Spillets regler ændrer sig. Fordi du endelig kan se igennem dem.
transcendens
hjemkomst
Ingen teknik. Ingen metode.
Kun det vi altid har været under alt det andet — ren bevidsthed og ren energi.
På dette niveau vågner vi op i nuet. En fuldstændig tilstedeværelse — her og nu — fra et uendeligt perspektiv.
Frygten og illusionen om adskillelse slipper. Vi er i stand til at være fuldt til stede her som guddommelig bevidsthed der bevæger sig gennem den fysiske virkelighed.
Kærlighed som vores inderste essens. Forbundethed som vores naturlige tilstand.
Vi vender hjem til os selv. Til vores inderste natur — som altid har været kærlighed.
Lagene fjernes. Dette er ikke et mål. Det er en tilbagevenden. En renselse.
Og herfra — begynder spiralen igen.



- Rejsen hjem
"Jeg har været i dybe healende tilstande — sjælelige rejser i universet, møder med mit hjemsted, der hvor min sjæl kommer fra, og blevet forenet med min sjælsfamilie. I dag går jeg i verden som et lysende kærlighedsvæsen i krop på jorden."
"Before enlightenment, chop wood, carry water. After enlightenment, chop wood, carry water."
- et gammelt zen-ordsprog.
De fleste forestiller sig opvågning som en udgang. En dør ud af det almindelige og ind i noget spektakulært. Ikke flere indkøbslister, ikke flere svære samtaler, ikke flere kedelige tirsdage.
Sådan er det ikke. Brændet skal stadig hugges. Vandet skal stadig bæres. Livet ændrer sig udefra set ikke nødvendigvis markant.
Det, der ændrer sig, er alt det, der ligger under. Ens opfattelse. Accepten. Jorden du står på, mens du lever dit liv. Tilstedeværelsen i det, der udfolder sig gennem dig.
Klient tilbagemelding:
"Jeg tror, vi alle har brug for at få stemt vores instrument – vores krop og sjæl – så vi kan spille vores egen melodi klart og rent i verden. Jeg har gennem årene selv søgt forskellige måder at forfine min melodi på, men der er noget særligt ved Zrinka.
Hun går langt ud over blot at stemme dit indre instrument. Hun opgraderer det, som om nye strenge og klange bliver tilføjet, så dit væsen kan spille melodier, du ikke vidste, du havde i dig – melodier, der får sjælen til at danse.
Det er som om, hun formår at skabe en plads, hvor din egen indre symfoni kan blomstre i dyb harmoni med alt omkring dig."
— Jacqueline Louise Holm



ER DU KLAR TIL MERE?
book en session
Vi mødes i min klinik i Hundested eller online på Zoom.
