De gamle traditioner fortæller om en tid før faldet, hvor mennesket var lysende. Multidimensionelt. I besiddelse af evner, vi i dag ville kalde overmenneskelige.

Så skete der noget. Et fald. En sløring, der lagde sig over det hele. Traditionerne kalder det forskellige navne, men historien går igen på tværs af dem: det oprindelige blueprint forsvandt aldrig helt — det gik i dvale. Og nogle bar erindringen om det videre, holdt det i live, indtil det igen kunne vækkes til live i andre.

Det er det, Hjemkomsten handler om.

Hjemkomsten vækker blueprintet til live igen — kroppens oprindelige intelligens, den multidimensionelle sans, de evner der altid har ligget i dig, længe før de gik tabt. I bund og grund handler blueprintet om kapacitet: om at kunne bære langt mere lys og bevidsthed i den fysiske krop, end vi nogensinde er blevet fortalt var muligt.

Det er en vej tilbage til den, mennesket engang var. Men det er samtidig en bevægelse fremad — mod det lysende menneske, vi er ved at blive igen. Fremtidens menneske.

For traditionerne taler ikke kun om faldet. De taler også om det lysende menneskes tilbagevenden. Og det er præcis den tid, vi står i nu. Vi husker vores oprindelige energetiske og fysiske blueprint, lag for lag — og bliver langsomt til dem, traditionerne altid har sagt, vi var bestemt til at være.

I dag har vi et andet ord for den samme bevægelse: springet fra 3D til 5D - rejsen fra 3. til 5. dimension i bevidstheden. Fra frygt- til kærlighedsbevidsthed.

Nyt sprog, samme rejse: at vågne, blive lettere, huske hvem vi i virkeligheden er.