Logo
Book nu
Logo
Book nu

Klienterfaringer

Psyke & følelser

Zrinkas kloge ord om "inddelingerne"

Dårlig trivsel i skolen og ondt i maven

Astrid havde symptomer med ondt i mave og hoved. Hun var ked af det. Det havde stået på længe. Hun trivedes ikke i skolen med vennerne.

Vi har ikke prøvet andre behandlinger, men vi er positive over behandlingerne. Astrid virkede gladere og mere afslappet efter behandlingerne.

Astrid har det bedre nu. Hun skiftede skole i forbindelse med opstart af behandlingen. Hun fik slappet af i behandlingerne og faldt til ro. Hun synes det var lidt mærkeligt, men virkede til at hun nød det.

Stinne

Mod til at komme videre i livet

Jeg havde i flere år vidst, at jeg skulle finde mig en anden vej i livet end det job, som jeg havde i Staten, hvor jeg havde været i mange år. Jeg vidste dog ikke, hvordan jeg skulle få mod til at handle på det. Jeg havde været på forskellige selvudviklingsforløb, men det havde ikke ført til handling.

Jeg kunne mærke en angst i maven (trykken eller klump i solar plexus), når jeg tænkte på det. Jeg havde egentlig henvendt mig til Zrinka for at få forløst min stive nakke. Den var hun ikke i tvivl om, at hun kunne forløse, men hun mente, at stivheden ville komme igen, hvis jeg ikke fik håndteret min angst i solar plexus. Altså valgte jeg først at sætte fokus på min angst i solar plexus.

Efter fire sessioner hos Zrinka var der ikke mere at mærke i solar plexus, og jeg havde fået vendt op og ned på mine forestillinger om livet. Hver session havde nemlig handlet om forløsning af et tidligere liv. Alle fire liv havde handlet om at leve i skjul eller ikke at vise, hvem jeg i virkeligheden var.

Zrinka brugte en metode, hvor hun guidede mig til at mærke form og farve ind i den angst jeg mærkede i solar plexus –– disse former og farver skiftede og viste til sidst et billede af et svært liv fra en anden tidsalder, hvor jeg var en anden end den jeg er i dag. Zrinka brugte en let banken på mine fingre til at hjælpe til at forløse de tidligere liv.

Forløsningen af de fire tidligere liv var i sig selv en markant oplevelse, men det mest bemærkelsesværdige var dog – at da angsten i solar plexus var væk kunne jeg ikke udholde at blive i mit job længere. Jeg sagde derfor op – og er nu i gang med at finde vej i mit nye liv.

Navn udeladt af hensyn til klientens privatliv

Langvarig depression

Jeg havde taget depressionsmedicin i 10 år og ville gerne stoppe. Kunne forstå at Bowtech også gik ind på det psykiske. Derfor begyndte jeg behandlingerne. Jeg havde prøvet medicin samt psykolog og andre terapiformer det meste af livet.

Er godt i gang med at trappe medicinen ned. Og så har der været mange tillægsgevinster. Således er min mave meget bedre (havde lidt nervøs tyktarm).

Selve behandlingerne er blide og behagelige. Har f.eks. oplevet at blive ført tilbage i tiden og fået afløb for en del vrede.

Jeg har det væsentligt bedre, er i bedre humør. Har mere overskud. Har hen ad vejen fået bearbejdet masser af småskavanker (jeg er 70 år).

Jeg er overbevist om, at behandlingerne også virker forebyggende på alt, hvad man måtte få af dårligdomme - ikke mindst som ældre. Nyder at blive mødt med respekt, forståelse og omsorg.

V. Jørgensen, København

Psykiske problemer og ondt i maven

Jeg havde ondt i min højre side af maven. Det er blevet mindsket betydeligt efter behandlingerne. Psykisk havde jeg det ikke så godt. Jeg følte mig kørt fast i eget liv, og har efterfølgende fået det MEGET bedre, i form af nye tankegange og flere perspektiver.

Jeg har talt med tonsvis af pædagoger, psykologer og psykiaterer. Jeg havde ingen diagnose, men har haft det svært psykisk i mange år. Da jeg har været vant til andre former for behandlinger, skulle jeg vænne mig til en ny måde at gøre det på.

Efter 2-3 behandlinger, kunne jeg mærke jeg begyndte at tænke i nye baner og derefter havde jeg et grundlag for at blive ved. Det er vigtigt man er ”open-minded” og man skal turde slappe af og være sig selv og ærlig.

Jeg har meget mere overskud / lyst til livet. Mine tankemønstre er betydeligt ændret ifht. mange forskellige ting i mit personlige liv. Jeg er ikke kureret eller perfekt. Men jeg har fået flere handlingsmuligheder tildelt.

Klienten ønsker at være anonym

Angst, uro og rastløshed

Så længe, jeg kan huske, har jeg døjet med lettere psykisk uro og grundlæggende rastløshed og angst, der ligesom bare altid har været i baggrunden, selvom jeg på overfladen har fungeret normalt. Det har gjort det svært at blive i parforhold, og har medført, at jeg ofte er stødt ind i turbolens i personlige relationer, som jeg ubevidst har tiltrukket. med mig som "offer".

Før jeg kom til Zrinka havde jeg prøvet akupunktur, kranio-sacral terapi, healing, Body-SDS, samtaleterapi, hypnose. Intet havde rigtigt haft blivende effekt (med undtagelse af Body-SDS).

Jeg fik anbefalet Zrinka af en veninde, der havde prøvet én behandling, og sagde at, det var vildt, at bare en enkelt session havde givet hende en mærkbar og blivende effekt. Præcis det har også været min oplevelse: Allerede efter første behandling oplevede jeg en enorm lettelse, der viste sig at være blivende. Der er nu sket nærmest hver gang efterfølgende.

Zrinka spørger ind – ikke nødvendigvis til det, som jeg selv tror, er årsagen – og så får hun guidance til at helbrede med energi og let berøring. Det giver en så kraftig udrensning, at jeg ofte får kvalme under sessionerne, når kroppen og sindet spontant begynder at udskille gamle følelsesmæssige mønstre og giftstoffer. Det er ret fantastisk at opleve, og der indfinder sig en lettelse, så man er ikke i tvivl om, at der er sket noget blivende.

Jeg har fået ro til at blive i et parforhold, og ikke hele tiden at være på "flugt". Mine venner har bemærket, at jeg er mere rolig og til stede, mindre rastløs. Zrinka har simpelthen forløst en masse meget gamle mønstre og giftstoffer, der har ligget og stresset hele mit liv, begyndende med et traume under fødslen, som hun kunne se og forløse. Jeg fik senere bekræftet, at jeg faktisk havde haft en traumatisk fødsel, som igen førte tilbage til en masse karmisk, jeg har med mig denne gang.

Jeg ser altid frem til at komme hos Zrinka. Hun er kompetent, behagelig og har en høj etik, og det hun gør, virker bedre end noget andet, jeg har prøvet. Hendes kombination af clairvoyance og guidance til konkret og mærkbar fysisk healing er noget helt særligt, og ulig noget, jeg har prøvet før.

Jeg troede selv, at mine problemer kom fra noget helt andet – det, jeg havde projiceret det over på - men Zrinka så med det samme, hvad det skjulte underliggende trauma var, og forløste en stor del af det allerede efter den første behandling.

Det er forskellen fra at gå til en samtaleterapeut – hvor man aldrig kommer videre end at snakke om symptomerne og ens projektioner af det reelle underliggende problem, som man ofte selv tror også er årsagen – og Zrinka, der BÅDE kan SE årsagen clairvoyant OG forløse det effektivt med healing. Den kombination er virkelig unik.

Jeg havde selv fået at vide af andre clairvoyante, at der var en dybere problemstilling, men de kunne ikke forløse det. Jeg er også blevet healet før, men det har ikke løst noget dybere eller blivende. Så kom Zrinka!

Jeg har flere gange anbefalet hende til venner, der har gamle følelsesmæssige mønstre, som de har svært ved at slippe af med, bl.a. ift. parforhold, ensomhed/sorg, men også konkret udrensning af fx skimmelsvampeforgiftning.

David

Center for Energimedicin

ved Zrinka Julijana Jensen

www.zrinkajulijana.dk

Mobil 50 51 55 40 | 50 51 86 40

CVR 28 22 56 44

KØBENHAVN

Viborggade 7

2100 København Ø

HUNDESTED

Peder Olsensvej 42

3390 Hundested

ONLINE

Online sessioner til dig, der bor længere væk.

Vi ses på Zoom. Du får link efter booking.