Klienterfaringer
Stress & søvn
Zrinkas kloge ord om "inddelingerne"

Kronisk stress
I en længere periode har jeg været til behandling ved Zrinka Jensen. Dette har været en positiv oplevelse, som jeg gerne vil dele med andre.
Allerede i døren bliver jeg mødt med et smil, en varme og en ægte interesse. Zrinka indleder altid med en samtale, hvor jeg oplever hende empatisk og engageret.
Behandlingen er blid og jeg får også slappet godt af samtidig med at behandlingen foregår. Zrinka er god til at finde frem til, hvad behovet er lige her og nu og tilpasser behandlingen efter det. Jeg oplever hende som dygtig og enormt interesseret i det, hun laver.
Efter behandlingen samler Zrinka altid op på, hvad der er kommet frem under behandlingen og hun sikrer sig, at jeg er kommet til mig selv igen og har det godt, inden vi tager afsked.
Det var været en rigtig god oplevelse at komme ved Zrinka og det har været rigtig godt for min krop at blive afstresset.
Håber andre vil få glæde af Zrinkas behandlinger.
Kærlig hilsen Susanne
Stress, angst og føleforstyrrelser i ansigtet
Mine symptomer var jag i en kindtand i undermunden i højre side samt føleforstyrrelser primært i samme side. Havde derudover været meget syg de seneste måneder (forkølelse, influenza og den slags). Stresset og angst. De fysiske symptomer havde jeg haft et par måneder, mens de psykiske strakte sig noget længere tilbage i tiden.
Jeg havde fået opereret tanden to gange for betændelse i rodspidsen og endt med at få den fjernet, men symptomerne fortsatte. Blev sygemeldt med stress. Var startet til psykolog og gik også til zoneterapi. Havde også prøvet forskellige homoøpatske praparater.
Hos Zrinka har jeg først og fremmest opnået en afslappelse og reduktion af stress og uro i kroppen, som ingen af de andre behandlinger har kunnet give. I dag har jeg det mærkbart bedre, de fysiske syptomer er væsentligt reduceret, og jeg oplever større overskud i hverdagen.
Jeg har langt færre smerter, er i bedre humør, har mere overskud og føler større ro. Tager dog antidepressiv medicin sideløbende, som også har en positiv effekt på mig.
Derudover dyrker jeg også yoga, men Zrinkas behandlinger er helt sikkert med til at sende mig i den rigtige retning og hele tiden minde min krop om, hvordan velvære og afslapning føles – og at dette skal være normaltilstanden.
Zrinka er rolig, kompetent og empatisk. Og frem for alt: meget troværdig.
Klienten ønsker at være anonym
Stress, angst, depression og fordøjelsesproblemer
Jeg har med forbløffende gode resultater til følge ladet Zrinka Jensen udøve hendes kropsterapi på mig i mit eget hjem. Som tidligere kræftpatient, nu sygemeldt med stress og med en tilstødende depression kan det være endog meget svært at se noget positivt fremadrettet, udover at kræften er væk.
Tilbage er dog kraftesløsheden, den daglige kamp for ligevægt, balance i krop og sjæl -kort sagt manglede grounding og tro på, at jeg om end langsomt vil blive rask og glad igen.
Mine første 2 behandlinger med Zrinka bragte mig tilbage til tidligere tiders længst glemte traumer. Disse er tidligere vendt i mange professionelle sammenhænge, men Zrinkas kropterapi åbnede op for nye tilgange. Sammen talte vi om disse og Zrinka lyttede til min krops signaler og bragte derefter med sin terapi ro og orden i min kaosramte krop.
Der blev lukket op for meridianernes flow, min krop responderede med afslappethed og min psyke ville igen se klart og realistisk på tilværelsen.
Et kort tilbagefald til et alt for højt stressniveau med deraf følgende mave-tarmproblemer, fik mig til atter at kontakte Zrinka. Allerede samme aften var jeg endog meget afslappet og dagen efter begyndte mit tarmsystem at vende tilbage til normalt funktionsniveau.
Jeg kan på det varmeste anbefale Zrinka Jensen der med sin varme og meget professionelle tilgang til mig, har overbevist mig om hendes kropsterapi bibringer endog uanede ressourcer til de mennesker, hun med sine behandlinger kommer i berøring med.
Klienten ønsker at være anonym, København V
Stress, udbrændthed og depression
Jeg opsøgte Zrinka på anbefaling fra en god ven. Jeg havde et længere sygdomsforløb bag mig - stress, udbrændthed og depression - og jeg var godt i gang med at rejse mig følelsesmæssigt og mentalt. Og jeg havde samtidig en klar oplevelse af, at min hårdt prøvede krop havde brug for hjælp til at komme til kræfter og i overskud igen.
Jeg havde ingen idé om, hvor vigtigt et forløb, jeg gik ind til, da jeg åbnede døren til Zrinkas klinik første gang. Det blev et forløb, der strakte sig over et par år og som i den grad har været medvirkende til, at jeg virkelig har fået ryddet grundigt op i mine gamle historier og healet på gamle sår, så jeg i dag faktisk hjælper andre mødre med at få ryddet op og stå stærkt frem med alt det, de er i dag. Og jeg er stolt af, at jeg på den baggrund efterhånden er veletableret med min egen virksomhed, har et familieliv i balance med mine to piger og bedre relationer til min barndomsfamilie end nogensinde før. Og ja, på alle planer er mere på min rette hylde end nogensinde før.
Jeg er kæmpe fan af Zrinka og anbefaler hende varmt, hvor jeg kommer frem. Den bagdør hun har til psyken er fuldstændig magisk!
Tina Bjerg
Mentor for Enestående Mødre
Søvnløshed og overspisning
Udtalelse fra en udenlandsk klient
(online behandlinger via Zoom)
I årevis havde jeg problemer med søvnløshed og overspisning – i en sådan grad, at begge dele føltes fuldstændig uden for min kontrol. Som følge heraf var det svært at fungere både fysisk og følelsesmæssigt.
Jeg har prøvet alt mellem himmel og jord – fra EFT til massage, fra healingsgrupper til terapi. Men intet virkede som beskrevet i bøgerne; ingen af de populære behandlingsmetoder havde nogen effekt på mig. Først da jeg begyndte at arbejde med Zrinka i kombination med hypnoterapi, fik jeg hjælp til at komme mig helt.
Zrinka skaber altid et trygt og hjertevarmt rum. Det bedste er, at du ikke behøver at grave i dine traumer eller genopleve dem. Zrinka guider processen, og du behøver faktisk ikke at gøre ret meget selv. På den måde bliver helingen nærmest ubesværet. Du kan mærke kropslige fornemmelser som prikken eller følelsesmæssig forløsning – men det er som regel det hele. I nogle tilfælde kan du endda mærke forandringen og effekten med det samme efter sessionen.
Min spiseforstyrrelse og denne tvangsmæssige vane er for længst væk.
Sessionerne handler ikke kun om heling, men hjælper dig også med at finde din vej og lære ting om dig selv, som har ligget skjult i din fortid eller underbevidsthed. Så på sin vis får du også en dybere forståelse af dig selv – ting, du måske ellers aldrig ville have opdaget.
Ruta, Litauen
